New Zealand fra den 4. til den 10. januar

Mandag den 4. januar styrtregnede det om morgenen, så vi sov længe, mens vi håbede på at det ville stoppe. Men til sidst blev vi nød til at tage os sammen og bevæge os ud i regnen for at kunne komme på toilettet osv. Ja så er det, at man lige pludselig savner motelværelserne fra USA, hvor man altid har sit private badeværelse inde i værelset. Vi fortsatte sydpå for at se Waitomo, som vi havde fået anbefalet aftenen før. Waitomo er et kæmpe område, hvor der næsten er flottere under jorden end over, da der er de vildeste grotter under bjergene med masser af drypstene,glowworms (slags selvlysende orme), underjordiske floder og vandfald. Vi tog først en bådtur ind i selve Waitomo Glowworm Caves, hvor der var helt mørkt, for at vi rigtig kunne nyde synet af de mange tusinde Glowworms (selvlysende orme) som sad oppe i loftet. Det var vildt flot. Bagefter tog vi på en 2 timers gåtur ind i Ruakuri Caves, hvor der var kilometervis af indre smalle gange fyldt med drypstene i alle formationer (stalactites og stalagmites). Det var godt nok også en fascinerende tur. Vi slappede efterfølgende af i spa'en på den nærliggende campingplads. Ikke dårligt.

Ruakuri Caves - hvor man faktisk også kunne se glowworms.

Stort rum i grotten, hvor der hænger hundredvis af drypsten.

Regnbue over campingpladsen i Waitomo. Regnbuer ender åbenbart mellem to træer i New Zealand!

Næste morgen tog vi i Otorohanga Kiwi House, da vi jo ikke kunne være i New Zealand, uden at se deres berømte Kiwi fugl. Den er fascinerende, da den ikke har vinger, er på størrelse med en lille gås, har et meget spids tyndt næb og kun er aktiv om natten, hvor den styrter rundt på jorden for at finde mad. Så nu har vi set den!

Ea foran en kiwi - NB: ikke naturlig størrelse (altså kiwi'en).

Vi fortsatte herefter i Bizzaro østpå, for at komme til byen Rotorua, som er centrum for den geotermiske aktivitet (pga det er et kæmpe vulkan område) med lugten af rådne æg til følge (svovl dampe). Vi slog lejr for natten ved den nærliggende sø Blue Lake, som er et gammelt vulkansk krater nu fyldt med vand. Næste morgen (den 6. januar) kørte vi ind til Rotoruas centrum, for at se på nogle af de naturlige varme kilder i deres park med dertilhørende dampskyer, og små spruttende mudder søer. Efterfølgende blev det til en gåtur langs Lake Rotorua, som byen ligger lige opad. Her var der igen mange fascinerende spots af den termiske aktivitet med blandt andet en stor svovlbugt med grumme svovldampe til følge. Vi tog senere på dagen i Polynesia Spa, som er et kurbad bestående af 7 forskellige naturlige varme mineral kilder i temperaturen 38-42 grader. Og det var bare super lækkert at ligge i disse bade i flere timer lige ned til Svovl bugten med dertilhørende pragtudsigt (og desværre også lugt).

Smuk køretur fra Waitomo til Rotorua.

Skilt i Rotorua's park, som advarer mod at gå væk fra stierne, da undergrunden er fyldt med geotermisk aktivitet!

I New Zealand har de en irriterende lille flue (ikke meget større end en bananflue), som elsker at sætte sig på ens blottede legemer og suge blod. De kommer når solen er gået ned, og efterlader et bidmærke længe...

Vi overnattede på en campingplads lige uden for Rotorua, så at vi slap for svovllugten – den bliver lidt for kvalmende nogen gange. Næste morgen tog vi så ned til naturparken Waimangu, som er en vulkansk dal, hvor vi fik gået mange kilometer, mens vi beundrede alt den termiske aktivitet, såsom kratere – nogen helt hvide og fyldt med helt lyseblåt vand, boblende varme pools, geysere som ikke længere er i udbrud, og terrasser i forskellige farver pga mineralindholdet. Vild flot park.

Udsigt over Waimangu.

Varm damp fra jordens indre siver ud gennem klipperne...

Anders tjekker vandets temperatur. Varmt! Den gule farve i vandet skyldes mineraler.

Mælkeblå sø. Farverne i denne fantastiske naturpark, virker ironisk nok meget unaturlige.

Nærbillede af en af de termiske vandhuller.

Vi havde dagen før af vores campingpladsejer fået et tip om en varm kilde Kerosene Creek, som lå i et offentlig skovområde, hvorfor den var ganske gratis at hoppe i. Vi var dog nok ikke de eneste der havde fået sådan et diskret tip, for der var en masse af folk nede ved vandhullet. Vi fik dog dyppet fødderne, men det var nu næsten også for varmt. Vi fortsatte til en campingplads i nærheden, som havde sin egen private varme kilde, hvorfor vi kunne nyde en aftentur i deres helt egen private naturlig varme spa.

Anders brænder tæerne i Kerosene Creek...

...men intet kan holde menneskets vilje til at tæmme naturen nede, og i sidste ende sejrer manden over naturen (og har meget røde fødder).

Fredag den 8. januar skyndte vi os tidligt afsted til Naturparken Waiotapu, da de har en geyser kaldet Lady Knox, som går i udbrud hver dag kl 10:15 hele året rundt , og vi ville selvfølgelig være i god tid, i tilfælde af at den skulle gå i udbrud senere. Vi havde brugt hele aftenen før på, at diskutere hvordan en geyser kunne gå i udbrud på præcis samme tidspunkt hver eneste dag, og hvorfor var der ikke forskellige tidspunkter eftersom der jo både er sommertid og vintertid? Det er godt nok en genial geyser, som tager hensyn til dette! Svaret kom dog kl 10:15, da en mand fra naturparken dukkede op, og puttede nogle stykker sæbe ned i selve geyseren, hvorefter den gik i udbrud. Vi var lidt skuffede... Men han forklarede, at geyseren ellers naturlig ville gå i udbrud hver 2. til 72. time. Men for ikke at skuffe os alle sammen når vi kom til parken (med op til 72 timers ventetid), tæmmede de den i stedet, ved at aktivere den med sæben på samme tidspunkt hver dag. Men uanset hvad, så er det nu fascinerende at se en geyser gå i udbrud. Vi fortsatte rundt i Waiotapu naturparken, hvor vi fik set flere fantastiske boblende mudder søer, varme kilder, dampfyldte kratere, søer i de utroligste farver pga af alle mineralerne og mange flere ting relateret til geotermisk aktivitet. Så vi kan helt klart anbefale andre at se Waiotapu på trods af den sæbetæmmede geyser.

Forventningsfuld foran Lady Knox geyseren.

Uha... bliver det kun os to og geyseren? Hvor romantisk!

...ah... vi kom bare tidligt...

Sæbe?!?!!

...men nu stadig ret utroligt.

Der er meget andet spændende end geyseren i Waiotapu.

Vi fortsatte vores rejse sydpå til Mount Tongariro, Mount Ngauruhoe og Mount Ruapehu, som er en del af et vulkanområde. På vejen tog vi dog lige et smut indenom Huka Falls, som er et (endnu) stort vandfald. Der fascinerende ved Huka Falls er ikke selve faldet, som er på beskedne 19 meter i alt, men derimod længden på omkring 200 meter og den voldsomme vandmængde på cirka 220.000 liter i sekundet. Den meget turbulens gør samtidig vandet helt lyseblåt pga små luftbobler i vandet forstærker farverne. Meget smukt.

Sidste del af Huka Falls, hvor der er et fald på 11 meter.

Vi ankom sent til Tongariro campingpladsen uden at have handlet ekstra ind, hvorfor vi ikke følte, at vi var klar til den berømte Tongariro vandretur på 18 km næste dag. Denne vandretur oppe på vulkanerne er ellers meget populær, da den er utrolig smuk, men den kræver meget forberedelse mht proviant og tøj, og afgang inden kl 9. Vi kørte dog alligevel op til starten af Tongariro vandreturen næste dag for nysgerrighedens skyld, og vandrede nogle kilometer af turen. Og det var super smukt, så vi fortrød meget, at vi ikke havde nået at forberede os, så at vi kunne have vandret hele turen. Vi var ellers vågnet noget forfrosne om morgenen, da vejret ved vulkanerne er meget omskifteligt.

Aftensmaden forberedes nær Mt. Tongariro.

Starten på den 18 km lange gåtur gennem bjergene.

Helt sikkert noget vi vender tilbage og gennemfører...

I løbet af dagen blev det varmere, da vi kørte sydpå, men vi kunne nu godt mærke, at vejret har slået om, der hvor vi er på New Zealand. Så det er ikke længere så fristende at sove med teltet på vores bil. Vi gjorde holdt i Wanganui, da vi opdagede at de havde den vildeste legeplads for børn som fyldte et kæmpe område. Her skal man helt sikker t tage hen hvis man har børn! Lige ved siden af havde de minigolf, som vi selvfølgelig udfordrede hinanden i.

Tilfældigt vandfald langs hovedvejen...

Ea misser hullet men kom stærkt igen.

Da klokken ikke var så mange, besluttede vi alligevel at køre hele vejen til Wellington i dag, da vi så ville kunne få 2 overnatninger på den samme campingplads i træk, hvilket ville være rart. Vi ankom til Wellington omkring kl 20, og fandt en campingplads som lød rigtig positiv i vores brochure. Vi betalte derfor for en nat, før vi fik set campingpladsen, da den lå bag kontoret. Og sikke et chok. Det var en rigtig trist plads, hvor folk åbenbart har deres hjem – tænk noget a la fattig forhutlet ghetto. Så det var ikke ligefrem et sted hvor vi fik lyst til at sidde udenfor og hygge. Vejret havde dog efterhånden slået noget om, så vi besluttede at blive, da vi alligevel blev nød til at sidde inde i vores bil for at holde varmen. Men så fik vi da set en dvd film – det er genialt at vi har dvd i bilen til de kolde aftener, som der åbenbart alligevel også er nogen af på New Zealand. Men vi har efterhånden ellers fundet ud af vores campingplads prioriteringer:

-Campingpladser uden legeplads: Er som ovennævnte plads, med ghettolignende forhold. Vi undgår derfor disse, og går efter pladser med legeplads, men engang imellem smutter den.

-Pladser tilhørende Top 10 Holiday Park: Gode hvis man har børn, og ønsker at holde ferie på børnenes præmisser. Disse pladser er oftest meget store (over 160 pladser) med folk som ligger her på ugebasis og med tonsvis af børneaktiviteter, og meget få rejsende som os, som jo er efter overnatning for en enkelt nat og hyggesnak. Derudover koster det altid ekstra penge her, både for brug af gasgrill, varme brusebade og ved benyttelse af spa.

-Pladser tilhørende Kiwi Holiday Park: Mindre end Top 10 pladserne, og der er både rejsende som os, samt ugebasis gæsterne. Disse pladser kan vi goldt lide.

-Pladser tilhørende Family Park: Vores absolutte favoritter! Disse pladser er meget små, hvor folk kommer hinanden ved. Der er derfor mange rejsende som os, som elsker at udveksle rejsetips. Derudover gør ejerene alle steder en dyd ud af at fortælle om lokalområdet og de gratis naturoplevelser. Det ene sted vi kom, blev vi oven i købet modtaget med hjemmebagte varme muffins! Så hvis I kommer til New Zealand, skal I helt sikkert prøve campingpladserne tilhørende Family Park.

Den 10. januar var det stadigt utroligt dårligt vejr, og også begyndt at regne – ikke ligefrem noget der er spændende, når man er på campingferie i vores lille bil. Så vi udskød at finde en ny campingplads, og i stedet begive os ned til byen. Butikkerne på gaderne har lukket om søndagen og tidligt på hverdage – slet ikke som i USA, hvor alt har åbent til minimum kl 22 alle ugens 7 dage. Vi besluttede derfor at finde en biograf, for at kunne sidde indenfor i varmen. Men til vores glæde opdagede vi at deres butikscentre altid har åbent om søndagen! Vi indtog derfor butikscenteret, og efterfølgende biografen for at se Avatar, så det blev en god varm dag alligevel. Sent på eftermiddagen fandt vi så en ny campingplads i Wellington med oven i købet et tamt æsel, som var utrolig hyggelig. Det var nok her vi burde havde været natten før. Vi fik gået en tur i skoven der lå op af campingpladsen, før vejret blev værre og det simpelthen øsregnede, hvilket varede hele natten med. Da der ikke var noget opholdsrum på campingpladsen, måtte vi endnu engang tilbringe aftenen i vores Bizzaro, hvilket den er lidt for lille til, men det var nu alligevel meget hyggeligt at sidde i bilen og læse i det sparsomme lys, mens man kan høre styrtregnen på taget. Og tak for lyskæden mormor og morfar – den bringer rigtig meget hygge herinde i vores Bizzaro.

Anders - naturens hersker...

Hygge i regnvejr.

En lyskæde gør alting lidt mere hyggeligt.

Lagt på nettet af Ea og Anders kl 23:00 den 13. januar, Kaikoura