Fra Koh Samet til Danmark

Vi tilbragte dagene fra fredag d. 5. februar til mandag d. 8. med at slappe af på Lima Coco. Vi badede i havet, lå i skyggen på stranden, fik massage, drak gode cocktails og spiste på de fire forskellige restauranter, som ligger langs Ao Prao strand. Så nogle rigtige pragtfulde dage.

Ea's tæer nyder udsigten.

Det ville jo ikke være en rigtig badeferie uden en kokosdrink.

Vi havde ikke troet, at vi kunne holde ud at have så lang en badeferie på det samme sted. Men det gik ganske smertefrit!

Anders i gang med at redde en strandet søstjerne.

Lima Coco...

Tirsdag d. 9. tog vi tilbage til Bangkok, men vi nåede dog lige at dyppe os i havet en sidste gang. Turen tilbage til fastlandet gik denne gang med en gratis færge, som egentlig blot var en ombygget fiskekutter. Den havde et noget mere adstadigt tempo end nogle af de speedbåde, som vi har sejlet med, hvilket egentligt var meget hyggeligt. Da vi kom til fastlandet, stod der en taxi og ventede på os. Chaufføren var nogenlunde god til engelsk, så vi fik snakket lidt med ham under køreturen til Bangkok. Han fortalte os om en forretning han var kommet ind i, hvor man skulle sælge nogle helse-piller af en slags. Umiddelbart lød det som den værste pyramide-forretning, men han følte sig sikker på at han snart kunne droppe taxikørslen og tjene hundrede af tusinder baht.

Vores gratis færge.

I Bangkok havde vi fået værelse på et 4-stjernet hotel, Centre Point Silom, som er noget tættere på centrum end sidst vi var i byen. Hotellet var rigtig godt med vagter som gjorde honør, når man gik forbi dem, og værelset var nærmest en lejlighed med eget lille køkken og en super flot udsigt til Bangkoks imponerende skyline. En helt perfekt måde at tilbringe de sidste dage af vores rejse. Men vores plan om at bo billigt i Thailand blev så aldrig til noget. Altså det er jo stadigt vildt billigt i forhold til danske penge, men i forhold til Thailansk økonomi, så har vi virkelig flottet os med hotellerne. Efter den lange køretur fra Koh Samet (som dog denne gang kun tog 2 timer, da vores chaffør ikke rigtig kendte til hastighedsbegrænsningerne) trængte vi til at strække benene, og gik en tur ned i det tilstødende shoppingcenter og efterfølgende ud på de nærmeste gader. Og Bangkok er jo bare en vildt hektisk by, med masser af mennesker og larm 24 timer i døgnet, hvilket man især opdager, når man kommer direkte fra en stille og idylisk ø.

Udsigt til Bangkoks skyline

Hotellets pool.

Bangkok om natten.

Om onsdagen valgte vi at gå Silom Road tyndt, hvilket er en af de større veje i bangkok med masser af butikker og gadehandel. Og på grund af Bangkoks varme, som jo er på den pæne side af de 35 grader, gjorde vi flittigt brug af shoppecentrene undervejs, da der ikke er noget bedre end at køle af i deres aircondition.

"Sawadee kaap..."

Torsdag d. 11. havde vi tilmeldt os en guidet halvdagstur til det "flydende marked" som ligger 100 km fra Bangkok. Vi blev hentet tidligt kl 6:45 om morgenen og kørt i 1½ time derud sammen med 3 andre turister og en thailandsk guide, som på grund af sit begrænsede engelsk yndede at fortælle historier ved hjælp af udklippede billeder. Men meget entuastisk og underholdende. Da guiden hørte vi var fra Danmark, begyndte han også at kalde Anders for Mr. Cookie, da Danmark er kendt for sin bagning i Thailand. Men det er trods alt bedre end Mr. Anus! Vi ankom til en lille kaj, hvorfra vi tog en af de meget karakteristiske ”long tail boats” ud til selve markedet. Det er meget fascinerende at sejle i kanalerne, da thailænderne i det område har deres huse på pæle med kanalen som centrum, hvorfor man derfor rigtig kan følge med i deres liv med madlavning, opvask og tøjvask i kanalen. Vi fik en time til at kigge os omkring på markedet, så vi valgte at tage med en lille robåd ned langs den meget traffikerede kanal, som udgør det flydende markedet. At markedet er blevet til en turistattraktion er tydeligt. Stort set kun turister sejlede rundt i kanalen, som var så proppet, at man kunne være gået fra den ene bred til den anden, uden at blive våd! Men det var rigtig fascinerende med alle de farver på grund af de forskellige varer, og så det medfølgende handelskaos.

Trafiksikkerheden har ikke de største prioriteter i Thailand.

Ea venter spændt på at hoppe ned i vores "long tail".

Vi nød turen. Men vandet var absolut ikke noget, man havde lyst til at bade i!

Venedig i Thailand?

"Det Flydende Markedet".

Udsigten fra vores båd. Bemærk fraværet af thailændere...

Vores roer pakket godt ind i tøj. Utroligt hun ikke omkom af hedeslag.

Trafikknudepunkt under en bro.

Bagefter blev vi kørt over til en lille park, hvor man kunne komme ud og ride på elefanter. Det kostede selvfølgelig ekstra, og da vi var lidt i tvivl om dyrevelfærden for elefanterne, kunne vi ikke lige lure, om det var en god ide. Men efter en halv times betænktningstid (formentlig til irritation for vores guide og hans stramme tidsprogram) blev vi dog enige om at prøve elefantridningen, da elefanterne så ud til at blive behandlet pænt, og da der jo nok går et stykke tid, inden vi får muligheden igen. Hvilket vi bestemt heller ikke fortød, da det var en rigtig sjov oplevelse med elefantridning igennem vandløb og på junglestier. Vores guide tog et billede af os, men da han efterfølgende ville række kameraet op til vores elefantfører, tabte de det. Så det blev et meget dramatisk scenarie, med kun få sekunder fra, at vi her ville kunne berette en historie om, at vores kamera var gået tabt under en kæmpe elefantfod! Heldigvis var vores guide hurtig og fik reddet kameraet, så vi endnu kan tage billeder. Undervejs under elefantridningen, tog vores elefantfører også lige en lille æske frem fra inderlommen fyldt med smykker i elfenben, som han forgæves prøvede at få os til at købe, mens vi balancerede på elefanten. Så han havde selvfølgelig forstået at udnytte fastspændte turister til at lave sig en ekstra indkomst... 

Elefantastisk oplevelse!

Vores elefant var utroligt nok en af de mindre...

Derefter blev vi kørt til et træværksted, hvor der blev lavet nogle fantastiske udskæringer. Meget fascinerende, men også hektisk, eftersom det var samlingspunkt for alle turistture i området. Herefter skulle vi så tilbage til Bangkok, men da vores guide også havde de 3 andre turister med, som havde booket en heldagstur, forhandlede han med nogle andre guider om os, og udfaldet blev, at vi blev læsset over i en anden minibus for at fortsætte med en anden guide og hans hold turister mod Bangkok. Da de endnu ikke var færdige med deres tur, fik vi også lige oplevet en kæmpe juvelerbutik i Bangkok, inden vi kunne tage en tredje minibus direkte til vores hotel. Så det var en sjov oplevelse at tage på en guidet tur, selvom tempoet var lige lovligt opskruet til vores smag.

En træskærer i gang med et større stykke arbejde.

Fredag 12. februar tog vi den effektive skytrain til central station, som nok er det nærmeste, man kommer et overordnet centrum i Bangkok. Her gik vi endnu engang i shoppingcentre, hvor Ea blandt andet fik investeret i en opskriftsbog på hæklede monstre. Uundværelig! Derefter tog vi i biografen, (for at se Percy Jackson and the lightning thief) hvilket bestemt kan anbefales, hvis man kommer til Bangkok. Deres biografer er nemlig topmoderne med flere forskellige typer sale og sæder, hvorfor priserne da også går fra under 20 kr og op til danske biografpriser. Nogle sale har en mere intim og hyggelig indretning, mens andre kun har kæmpestore lænestole (inkl. fodskammel og varme sokker hvis man skulle ønske det!). Vi gik efter en sofarække i den allerstørste sal. Inden filmen startede, var der en helt utrolig sukkersød historie om en lille dreng og Thailands konge og alle kongens fantastisk gode gerninger (som f.eks. at sørge for regnvejr ude på markerne). Bagefter var der nationalsang, hvor alle i salen skulle stå op (og gerne synge med). Under hele sangen blev der selvfølgelig vist masser af billeder af kongen. Så det var bestemt noget af en oplevelse. Efter filmen fortsatte vi med at dalre rundt og endte i (endnu) et kæmpe shoppingcenter, som mere mindede om et kræmmermarked i flere etager. Her købte vi en lille fjernstyret helikopter (til under 200 kr), efter vi havde set en thailandsk pige blære sig med den foran en butik. At vi ikke er så gode til det med at prutte om prisen, fandt vi ud af lidt senere, da vi så en person købe en helikopter, som var 10 gange så stor som vores, men til den samme pris.

Tigerfigur i anledning af kinesisk nytår.

Bygningsarbejder transporteres på samme måde som murbrokkerne.

Bangkok er på mange måder en topmoderne by.

Om lørdagen tog vi endnu engang på weekendmarkedet. Vi havde planlagt at brænde alle vores sidste baht af på alt muligt tingel-tangel. Desværre var det dog så ulideligt varmt, at vi kun kunne holde ud at værre der i to timer. I stedet tog vi tilbage til det store shoppingcenter/kræmmermarkedet, som vi havde besøgt dagen inden. Det var helt perfekt og vi havde absolut ingen problemer med at komme af med vores sidste penge (vi er jo heller ikke så gode til at forhandle om prisen).

Kræmmermarkedet i flere etager.

Brede gange og aircondition - det sådan man tager på kræmmermarkedet...

Søndag d. 14. skulle vi langt om længe tilbage til Danmark. Da vores fly allerede afgik kl. 7 om morgenen, var vi nødt til at stå op lidt over kl. 3 for at være i lufthavnen kl. 5. Turen ville tage 12 timer til Berlin, og til vores store rædsel var der ingen underholdning om bord på flyet! Normalt er der jo ellers en skærm til hver passager, hvor man kan vælge film, musik og spil. Men usle lavprisselskaber... I Berlin skulle vi så vente i 6 timer på vores fly til København. Heldigvis tog flyveturen her kun 35. min, så vi var i Danmark halv 9 om aftenen. Men hold da op, på dette tidspunkt havde vi så også været i gang i næsten 24 timer. Da vi landede blev vi glædeligt overrasket, for Ea’s mor og søster stod og ventede på os i lufthavnen. Det var en rigtig dejlig overraskelse, og meget dejligt at se dem efter 3 måneder. De kørte os hjem til Søborg, hvor Ea’s far ventede på os i vores lejlighed, og han havde heldigvis tændt for varmen! Vi fik en bid brød og hyggede og snakkede i vores dejlige velkendte stue. Derefter var vi også godt trætte efter at have rejst i 24 timer og havde ingen problemer med at falde i søvn.

Anders med hans nyeste legetøj.

Og dermed er vores rejsebeskrivelse slut. Det har været en helt fantastisk oplevelse og der vil nok gå et stykke tid, før vi har fået fordøjet alle oplevelserne. Og til jer, der går og overvejer at tage afsted på en lang rejse, kan vi kun anbefale det! Når de sidste regninger er blevet betalt, vil Ea uploade en mere detaljeret gennemgang over økonomien, som I andre kan bruge, hvis I selv skulle få lyst til at prøve en lignende tur eller blot dele af den. Vi vil gerne sige tak for alle de kommentarer og mails vi har fået undervejs – det har betyder utroligt meget for os.

Undervejs har vi købt magneter fra de forskellige steder vi har besøgt. Kan I gætte hvilke der er købt hvor?

Skrevet af Ea og Anders, 17. februar, Søborg.

Koh Samet

Torsdag d. 28. januar drog vi afsted fra Bangkok til øen Koh Samet i en taxi, da det kun kostede os 400 kr, på trods af en køretur på 3 timer. Vores chauffør kunne kun en lille smule engelsk, hvorfor det var begrænset hvad vi kunne snakke om, men han fik da lært os nogle thailandske sætninger.

Vi ankom til havnen på fastlandet, som er en meget langstrakt havn med flere kajer, hvorfor det ikke er så nemt at finde den rigtige kaj. Da vi var for sen på den til at nå hotellets gratis båd, måtte vi i stedet bide i det sure æble, og betale os for en speedbåd til Koh Samet. Den bragte os heldigvis direkte til hotellet på øen på kun 15 min, men til gengæld kostede den stort set også det samme, som den 3 timer lange taxitur fra Bangkok! Men sikke et lækkert sted vi er havnet! På denne strand (Ao Prao) på Koh Samet, ligger der kun 3 resorter med hver ca. 40 hytter, hvorfor det er et utroligt stille stykke strandområde. Derudover ligger stranden på vestkysten, hvorimod alle de andre strande er på østkysten, så der kommer ikke nogen tilfældigt forbi. Men heldigvis har de 3 resorter 4 restauranter tilsammen, så der er stadig masser af steder at spise ude. Og vores hotel Le Vimarn er lige så luksuøst, som man kan forestille sig. Ens bagage bliver båret op i ens hytte, mens man selv nyder en kold forfriskning i en af loungens sofaer. Loungen består kun af et stråtag som holdes oppe af nogle store træstammer – lyder måske lidt primitivt, men det er meget luksuriøst og lækkert lavet. Vores hytte var dejlig stor og med egen balkon og spa, hvorfra vi havde en fantastisk udsigt ud over havet og stranden. Håndklæderne var foldet som vifter eller dyr (krabber og fugle!) og der var friske blomster over det hele. Da vi var ankommet lidt sent, valgte vi at udskyde stranden til næste dag, og benytte os af spa'en i stedet. Ren afslapning.

Ea sidder og venter på vores speedbåd-taxi.

Arbejde på en båd i havnen ud for Koh Samet.

Vi forlader fastlandet og drøner ud mod øen. En lille tur på 15 min.

Ea nyder udsigten fra vores altan på Le Vimarn.

...hun virker umiddelbart tilfreds.

Anders daser i spa'et efter en strabadserne tur fra Bangkok til Koh Samet.

Man nænner jo næsten ikke at tage håndklædet i brug...

Efter morgenmaden (hvor der stod en kok og tilberedte ens æg, som man ville have dem) lagde vi os ned i et par strandstole på den lille – men meget flotte – private strand, som er tilknyttet resortet. Vandet er nok det varmeste vi har badet i. Selv Ea har ikke nogle problemer med at kaste sig direkte i bølgerne – og det siger ikke så lidt!

Ao Prao strand

Anders i den klassiske posering som bleg dansker i strandstol...

Ude og spise om aftenen...

Lørdag d. 30. havde vi valgt som den dag, hvor vi ville udforske øen lidt, med henblik på at finde et nyt sted at overnatte, når vores fire nætter på Le Vimarn udløb. Koh Samet er cirka 7 km lang og 1,5 km bred på det bredeste sted. Vi havde mulighed for at leje en scooter for under 100 kr for en hel dag, men da vejene på øen er meget dårlige, valgte vi at gå over til østsiden. Vi kunne efterhånden også godt trænge til motionen. Efter at havde gået under en kilometer, gik det dog hurtigt op for os, hvorfor alle de lokale trodser al fornuft og kører på scootere. Det er simpelthen alt for varmt at gå længere ture her på øen! Men vi fik dog slæbt os over på den anden side af øen (godt forpustede og svedige), hvor den største og mest befolkede strand Hat Sai Kaeo findes. Det blev dog hurtigt klart for os, at vi ikke havde tænkt os at flytte herover. Stranden var tætpakket med flere rækker liggestole og derudover flød det med affald på stranden og i vandet. Så det var ikke lige vores smag. Men der var da en 7-eleven, så vi fik hævet nogle kontanter og købt lidt ind. Vi valgte at tage en taxi tilbage til Ao Prao, hvilket her på øen vil sige, at man sætter sig op på ladet af en pick-up truck og holder godt fast! Meget sjovt trods alt. Da vi kom tilbage, besluttede vi, at Ao Prao strand nok alligevel var stedet for os, og bestilte derfor fire overnatninger på det tilstødende resort Lima Coco, som er noget billigere end Le Vimarn, men absolut ikke billigt i forhold til at vi er i Thailand.

Når man ikke er ved vandet, hvor det lufter lidt, er her næsten ulideligt varmt.

Gade-(eller strandkants?)sælger på Hat Sai Kaeo. Nogle af dem bærer også rundt på en grill!

Hat Sai Kaeo var meget tætpakket...

Taxi på Koh Samet.

Ea holder godt fast, mens hun poserer for fotografen.

Resten af dagen blev brugt ved pool'en.

Søndagen blev brugt på mere afslapning i skyggen på stranden. Her fandt vi ud af, at man skal være tidligt oppe, for at få en strandstol. Folk har åbenbart den vane, at man inden morgenmaden udser sig en liggestol, og herpå placerer en avis, solcreme eller andet man kan overleve at få stjålet. Derefter kan man så spise morgenmad, gå op og slappe af i sin hytte og efter et par timer komme tilbage og indtage sin retmæssige strandstol. Vi fik heldigvis en par strandstole ved siden af hinanden, men der var da flere par, som måtte stå og måbe over, at en solcreme havde den bedste udsigt til stranden det meste af dagen. Usselt...

Man skulle ikke tro det, men alle strandstolene er optaget...

Mandagen var store flyttedag fra det ene resort til det andet. Meget anstrengende. Så vi brugte det meste af dagen på at komme os over strabadserne ved at ligge i skyggen på stranden med nogle gode bøger. For det er jo hårdt at fortælle de ansatte, hvor de skal bære ens tasker hen. Tirsdagen gik også med at ligge på stranden...

Lima Coco.

Det vigtigste kontrolleres: Kan man komme på internettet?

Onsdag d. 3. januar valgte vi at udforske øen noget mere. Men denne gang var vi blevet enige om, at det trods alt var for hårdt til fods. Og lidt for farligt på en scooter. Så vi valgte at leje en ATV, som er en slags scooter blot med fire store ballonhjul. Hvis der er noget vi har lært af vores rejse i USA, så er det, at man ikke kan få for mange og for store hjul! Så vi fræsede sydpå helt ned til sydspidsen af Koh Samet. Og vi var meget glade for ATV'en da vejen sydpå om muligt er værre end den til østsiden. Men på ATV'en kunne vi snildt køre op og ned ad de ellers temmelig skræmmende bakker, hvor de andre på scootere ellers var nødt til at trække. Tabere. Mu ha ha ha (man forstår godt amerikanernes forkærlighed til firehjulstrækkere med kæmpe hjul).

Scooterne viger tilbage i ærefrygt...

Afslapning på et tilfældigt resort, som vi kom forbi på vores ATV.

En af de bedre veje på Koh Samet...

Efter at have kørt på den selv, indvilligede Ea i at købe en, når vi kommer hjem...

Det var også denne dag, at vi fik den utrolig dejlige nyhed, at Mette og Thomas er blevet forældre og Selma storesøster til lille dejlige Esther. Vi glæder os super meget til at komme hjem og se hende og resten af familien.

D. 4. januar havde vi bestilt en tur med speedbåd rundt i farevandet omkring Koh Samet. Vi blev sejlet sammen med 8 andre ud til en ”øde” ø som hedder Koh Thalu. Den var dog ikke speciel øde, da det er her, at alle speedbådene sejler hen med turisterne. Så der var allerede omkring 10 speedbåde da vi ankom, og stranden var helt klart mere proppet, end den strand foran vores resort. Men vi fik snorklet i det dejlige vand, og nydt en lækker frokost, som vores 2 guider tilberedte på stranden. En kæmpe attraktion var også de vilde kaniner, som øen vrimlede med.

Ikke meget øde over denne ø...

...men lækker frokost!

Ikke lige det dyr man er vant til at have tiggende under bordet.

Hvis man klemte sig ind mellem bådene, var der gode muligheder for at snorkle.

Herefter fortsatte sejlturen i høj fart (og selvfølgelig uden redningsveste) til flere forskellige steder, hvor vi kunne snorkle, og også til en paradisø, som denne gang var helt øde, men ikke ukendt eftersom der både var vollyball-net og masser af affald. Det er jo ellers forbudt ved lov i Thailand at smide affald, men der er bestemt intet der tyder på, at det bliver overholdt nogen steder. Vi kom også et smut på øen Koh Khudi, hvor vi købte nogen tiltrængte is. Og til sidst på en fiskefarm på Koh Samet. Her balancerede vi rundt på nogle planker ude i vandet, som omkransede de forskellige fiske bassiner, hvori der var masser af fisk, hajer og havskildpadder. Især en af hajerne så noget stor og glubsk ud, så det var med livet som indsats, at vi balancerede rundt på plankerne. Lige indtil en af de ansatte hoppede ned til den, og svømmede efter den for at kæle med den. Så slappede vi lidt mere af... Så en rigtig god dag, og til den uhyrlige sum af 120 kr pr næse.

Der er mange små øer i farvandet om Koh Samet.

Ea balancerer mellem to bassiner på fiskefarmen.

Fredag var det flyttedag igen. Men kun internt her på Lima Coco. Vi har nemlig besluttet at blive her, indtil vi tager tilbage til Bangkok d. 9 januar. Så vi har helt droppet at rejse rundt i Thailand, og nøjes i stedet med vores himmelske Ao Prao strand. For at kunne blive, må vi dog lige skifte værelse et par gange. Men så er det jo godt vi kan slappe af på stranden og vores terrasse efter alle strabadserne. Eller med en massage som koster mellem 50 og 100 kr for en time. Så vi nyder bestemt livet her. Ea benyttede også dagen til en omgang manicure og pedicure, til den rørende pris af 50 kr i alt. Anders lejede derimod noget snorkeludstyr på vores resort, hvortil han skulle sige sit navn. Han sagde Anders, hvorefter de nedskrev Mr. Anus! Så fremover opgiver han nok sit efternavn i stedet.. 

Skrevet af Ea og Anders, d. 5. februar, Koh Samet i Thailand.