Everglades, Disney World og Georgia

Tak for alle jeres kommentarer og mails! Vi hygger os meget med at læse dem om aftenen, så bliv endelig ved :-)

Nu er der gået nogle dage, hvor vi både har været i Everglades City og Orlando og er kørt over grænsen til byen Valdosta i staten Georgia.

Vi startede i tirsdags med en air boat tur rundt i sumpene i Everglades. Der er tonsvis af udbydere af ture, men vi endte med Captain Dougs airboats på grund af beliggenheden. Men Captain Dougs slogan gør det selvfølgelig heller ikke værre: Captain Dougs - Home of the original jet airboats - Don't be fooled by imitators!

Turen startede perfekt med 2 kæmpe pelikaner der landede på vores båd, så de rigtig var i foto skudlinjen. Derefter fræsede vi ud i sumpene med sindsyg høj fart og u-vendinger i sidste sekund - hvilket var utroligt sjovt men samtidig kunne vi nu ikke helt slippe tanken om, hvad følgerne ville blive, hvis båden ramte en gren i vandet. Men det gjorde den heldigvis ikke. Vi fik set alligatorer helt tæt på og fik lært, at de af en eller anden årsag godt kan lide marsmellows, som vores bådfører lystigt kastede i vandet til dem. Undervejs så vi også spor af væltede gangbroer og både, som blev ødelagt under orkanen Wilma i 2005 - lidt uhyggeligt hvor voldsomme ødelæggelser orkanerne kan lave.

Derefter satte vi bilen mod Orlando. Vores plan var at køre langs vestkysten op til Orlando, men det var ikke muligt, eftersom der ligger masser af luksus lejlighedskomplekser hele vejen, som spærrer for udsigten. Vi prøvede dog lidt afbrudt af en pause i Fort Meyers beach, inden vi overgav os til de hurtige highways. Vel ankommet til Kissimmee, som er udkanten af Orlando, fandt vi et billigt motel, som oven i købet reklamerede med morgenmad og shuttlebus til Disney World. Vi fik fremvist værelset (som altid) inden vi sagde god for det, men da vi bagefter indtog det igen, lagde vi mærke til hvor beskidt værelset var, at safetyboksen var i stykker, at sikkerhedslåsen sad lidt løst, at swimmingpoolen var fyldt med havemøbler kastet ned i vandet og at der kun var 2 andre biler på parkeringspladsen foran os, som begge var lidt ramponerede. Da et pizzabud lige efter skubbede en pizzabrochure igennem vores dør i nærheden af låsen, var vi klar til at flytte til et andet motel, på trods af at vi havde betalt for 3 nætter. Vi slog dog koldt vand i blodet efter at have læst anmeldelser af motellet på nettet, hvor alle anmeldere var utilfredse, men dog i live (og barrikede vores dør med det tunge bord - just in case). Næste morgen viste det sig heldigvis, at parkeringspladsen var fyldt med biler, og at de andre beboere var japanske turister samt amerikanske børnefamilier. Så vi endte med at blive alle 3 nætter. Og den inkluderede morgenmad, ja det var kaffe, juice og minidonuts og intet andet. Så den sørgligste morgenmad indtil videre.

Vores shuttlebus afgik 7:45, så at vi kunne være i Disney World før åbningen kl 8:45. Bussen gik retur igen kl 22, så det blev en rigtig lang dag, men også en utrolig super dag, på trods af øs regn hele dagen! Vi havde som sædvanlig kort sommertøj på, men lige den dag vi havde bestemt os for at tage i Disney World, begyndte det dårlige vejr selvfølgelig. Så vi måtte investere i engangsregnfrakker ligesom resten af alle turisterne i parken. Men selv regn kan ikke ødelægge oplevelsen af Disney World. Alle ansatte er vildt glade, og ønsker en "Have a magically day" hver gang man møder dem, uden at det virker corny. Derudover er der de vildeste optog igennem parken med dansere, disneyfigurer og pyntede vogne, ligesom hele parken er super godt lavet, og der er masser af gode familievenlige forlystelser. Så det er virkelig ens barnedrøm, som der er gået i opfyldelse! Vi fik også personligt mødt Fedtmule, Pluto og Joakim Von And - så det er jo helt vildt. Vi har også taget tonsvis af billeder fra parken, som I nok skal få at se på et tidspunkt. Faktisk er Disney World så fantastisk, at vi overvejer også at besøge Disneyland, når vi når til Californien :-)

Næste dag blev det så Universal Studios tur, igen med afgang kl 7:45. Det var ikke længere regnvejr men dog gråvejr, og trætte efter den lange dag dagen inden, kunne Universal Studio altså ikke leve op til Disney. Vi fik dog set en masse 3D og 4D film, blev angrebet af en haj i Jaws (Dødens Gab), fået den vildeste simulations rutsjetur i Simpson universet, mødt Svampe Bob Firkant, Scooby doo, Pingvinerne fra Madagaskar, Blues Brothers og Homer Simpson i egen høje person!  Vi fik også lært, at Amerikanere godt kan lide at stå i kø, - der var stort set 40-60 minutters ventetid til de fleste forlystelser. Det har jeg nu læst, at der også skulle være i Disney, men vi kom til stort set med det samme i Disney, hvilket formentlig skyldtes regnvejret, da der så ikke var helt så mange gæster i Disney parken, som der plejer.

Efter de 2 lange dage i Disney World og Universal studios, sov vi velfortjent længe i morges, og kørte så til et stort Outlet i Orlando. Vi havde bare ikke lige taget højde for, at det idag er en stor shoppedag for Amerikanerne, da mange har fri idag, da det er dagen efter Thanksgiving. Så vi holdte i kø ud til centeret, og efterfølgende i kø og kaos inden på parkeringspladserne. Men til sidst lykkedes det dog for os at komme ind i det berømte outlet, og at besøge én butik inden Anders følte sig mæt af Outlets for denne gang...

Nu er vi så ankommet her til Georgia. Vi har ingen ide om, hvad der er at se heroppe, men vi syntes bare at vi ville besøge denne stat, når vi nu var så tæt på grænsen. Men vores næste store mål er New Orleans, som er 3 stater væk, så nu må vi se hvor mange dage vi er om at komme dertil, afhængig af hvor spændende de mellemliggende stater er.

Skrevet af Ea, Valdosta kl. 23:00

Key West og Everglades

Så er vi havnet midt i verdens største sump - Everglades nationalpark. Vi sidder på et værelse i Everglades City Motel, som vi igennem barske forhandlinger fik hele 20 dollars ned i pris. Og man kan tydeligt mærke at man er i en sump. Fluer, myg og andet kryb svirrer om hovedet på en - hvilket lige fik Ea til at gå amok med en sammenrullet turistbrochure. Men vi skal i det hele taget være glade for at være kommet så langt, idet vi i Key West var tæt på at blive spist af det lokale dyreliv. Men jeg må hellere starte hvor vi slap i sidste blog. Nemlig med Key West, USA's sydligste by.

Fredag kørte vi fra den nordlige del af Key West hvor vores hotel lå, ned til den sydlige del, som er langt den mest turisttunge del. Vi havde planlagt blot at gå lidt rundt i byen og nyde atmosfæren og så måske komme ud og snorkle næste dag. Vi startede med at gå tur langs havnen, hvor der er placeret masser af butikker, restauranter og barer. Her herskede en meget tilbagelænet atmosfære, der til trods for den tunge turisme ikke var lige så anmassende, som den man oplevede i Miami. Noget af det første vi så var nogle kæmpe fisk - tarpon på cirka 1 meter - der langsomt cirklede rundt inde ved kajen og nappede af stimer med små fisk.

Fra havnen af gik vi lidt rundt på Duval Street, som er den absolut mest populære gade på Key West. Her finder man blandt andet Sloppy Joes Bar, som er berømt pga. Hemingway efter sigende nød sin Whisky her. Da vi syntes af Duval Street var lige lovlig befærdet gik vi ud på nogle af sidegaderne, hvor vi blandt andet støtte på et utroligt flot kvarter, med kridhvide træhuse og balkoner. Utroligt nok havde vi stort set gaderne for os selv, da der ikke er mange af turisterne, som afviger fra de steder der står beskrevet i turistguiderne.

Finere er vi dog ikke, end at vi selv blev fotograferet foran en statue, som markere USA sydligste punkt (hvilket det faktisk ikke er, da dette vistnok befinder sig inde på en militærbase lige ved siden af). I det hele taget er amerikanerne meget betaget af, at et-eller-andet er det mest sydlige et-eller-andet. Blandt andet fandt vi tre forskellige hoteller, som alle påstod de var det sydligste hotel i USA.

Næste morgen fandt vi en båd som kunne tage os med ud at snorkle. Sammen med os var der tre unge amerikanske fyre, som selv samme dag havde kørt fra Orlando - 6 timer! - for at snorkle om dagen og feste om aftenen. Turen ud til koralrevet foregik i høj fart på en katamaran-lignende båd med cool reggaemusik i højtalerne og delfiner springende rundt. Fed oplevelse i sig selv. Ude ved revet fik vi lov at hoppe i vandet. De tre fyre var hurtigt i og svømmede væk fra båden. Derefter hoppede Ea og jeg i og lod os glide med vandet, mens vi holdt hinanden i hånden. Efter cirka 15 min. hvor vi rigtig fik nydt de flotte koraler og fisk, kom de tre amerikanere svømmende imod og forbi os i rask tempo. Jeg blev et kort øjeblik bekymret, men tænkte at de jo nok ville advare os, hvis der var hajer eller anden fare på fære. Da den første var kommet op på båden begyndte han dog at snakke om en haj i den retning de var kommet fra. Tak for advarslen! Ea og jeg svømmede hurtigt over til båden og kom op. Vores instruktører grinte lidt af os og sagde at hajerne var ganske ufarlige. Efter et kvarter besluttede vi alle at hoppe i vandet igen. Der gik dog ikke særligt længe før amerikanerne kom svømmende igen. Jeg kiggede ned i vandet til min venstre side og cirka 15 meter fra mig, så jeg en haj - cirka 2 meter lang - forsvinde ud i horisonten. Ea og jeg blev hurtigt enige om at vi var færdige med at snorkle, men i mellemtiden var der kommet en haj ind mellem os og den trappe, som benyttes til at komme op i båden. En af amerikanerne havde dog formået at klatre op på en rampe, som benyttes til at hoppe ud fra. Han råbte til os han nok skulle hjælpe os op. Så vi svømmede derover og kom op på båden ad denne vej. Sekunder fra at vi var blevet til hajføde. Eller det tror vi i hvert fald. Instruktørerne virkede ikke videre imponeret over nogen af os. Ea og jeg er dog blevet enige om, at der skal gå lidt tid, før vi tager ud og snorkler igen.

Til frokost fejrede vi vores overlevelse med at spise på baren Hogs Breath, som er sådan et sted, hvor man ikke skiller sig ud, hvis man går i ærmeløs trøje, lugter af sved og bøvser højt. Her fik vi en burger med mahi mahi-kød, som er det mere politiske korrekte ord for delfin. Smagte godt.

Om søndagen kørte vi nordpå igen imod Everglades naturpark. Det gik rigtig godt, måske lige pånær da vi skulle ind på en resteplads og Ea ville koble ud og trådte på bremsen i stedet for koblingen (da der jo ikke er kobling på en bil med automatgear)... heldigvis har vores bil sløve bremser, så der skete igenting.

I Everglades kan man køre cirka et halvt hundrede kilometer ind i selve hjertet på naturparken via asfalterede veje og med næsten 100 kilometer i timen - man er vel i verdens førende bilnation. Vi kørte dog ikke så langt ind, da det var ved at være sent. Vi havde dog fået at vide fra en parkbetjent, hvor man helt sikkert kunne se alligatorer. Så vi tog direkte hen til det sted han anbefalede og minsandten om der ikke var rigtig mange alligatorer. Heldigvis har de lavet nogle hævede stier man kan gå på, så man slipper for at gå rundt i den knæhøje sump. Men alligevel er man ikke mere end et par meter fra dem.

Om aftenen overnattede vi på et motel i nærheden og tog næste dag (i dag) tilbage til parken. For at komme ind i nationalparken skal man betale 10 dollars hvis man er i bil, men så gælder billetten til gengæld også for en hel uge. Denne gang kørte vi hele vejen ind i parken og endte ved Flamingo, som udposten hedder. Herfra tog vi med en bådfart (vi var dog kun seks personer) ud i Floridas bugt. Allerede i havnen kunne vi se en søko og en amerikansk krokodille. Turen var rigtig hyggelig med to gode og sjove guider, som lige så meget fortalte røverhistorier, som om naturen vi sejlede igennem.

Herfra kørte vi nordpå rundt om naturparken og er nu endt i Everglades City. I morgen satser vi på at tage ud og sejle med en airboat og måske noget alligator-wrestling - nu har man jo svømmet med hajer. Og så går turen længere nordpå mod Orlando - og Disney World!

Skrevet af Anders, Everglades City, kl. 21:00

Stemningsbilleder fra Miami og Key West

Så er det tid til, at I ser nogle billeder herovrefra.

Vores spændende morgenmad på hotellet i Miami: Croissanter indpakket i plastic, evt smør til disse, og sort kaffe. Til dessert kunne man derudover vælge muffins. Så det var en sund og nærende morgenmad :-)

Anders i gang med morgenmaden i hotellets lobby, som var dejlig kølig pga airconditionen. Der er jo aircondition på alle værelser, i alle butikker og simpelthen alle steder - nogle gange bliver det dog lige i overkanten.

Jeg får dyppet fødderne i det vidunderlige lyseblå vand. Senere næste dag fik vi også afprøvet havet rigtigt, og det var lige så dejligt, som man kan forestille sig. Så I kan sagtens være misundelige..

Et typisk Art Deco hus i Miami South Beach med en nice Americaner foran. Vi fik gået øen tynd, hvilket vi fandt ud af ikke er normalt for amerikanere. En turistinformatør der råbte efter os for at sælge en busrundtur, faldt nærmest ned af stolen, da hun hørte at vi simpelthen havde gået øen rundt.
I Miami var der nu stort set fortove over alt, men man kan alligevel godt mærke, at der bliver taget meget hensyn til bilerne i forhold til i Danmark. Blandt andet er der parkeringspladser overalt, nogle gange er parkeringshusene større end butikkerne og ved store attraktioner skal man aldrig gå mere end 100 m fra parkeringspladsen. (Dette betyder så også, at de amerikanske turister kun er ved selve attraktionen. Så selv om man bare går ned af en tilstødende gade, kan man næsten få den helt for sig selv.)

Julelys på palmerne - Det er da bare noget der giver stemning!

Anders med fuld oppakning i 30 graders varme, da vi er på vej hen for at hente vores bil.

Et billede ud af forruden på vej til Key West. Vejen er stort set ligeud hele vejen, enten over land eller som her over en af de utallige broer.

Så kan I se vores bil. En enorm stor Hyundai med automatgear og cruise control. Bilen blev automatisk opgraderet til en Full Size uden beregning (vi havde kun bestilt standard size), men Anders ville jo hellere have haft en Amerikansk Dodge Charger. Så nu har jeg ham mistænkt for, at han krydser fingre for, at der bliver noget i vejen med bilen, da vi jo så kan bytte den til en anden bil uden beregning.

Amerikansk mad når det er bedst.. Tre burgere og tilhørende friturestegte løgringe.

Typiske huse i Key West. Og da vi ikke var på hovedgaden, var der næsten ingen turister.

Palmer, flotte huse og sindsygt varmt vejr på Key West, så vi får drukket masser af vand. Vandet kan godt drikkes herovre, men det smager meget af klor, hvorfor vi foretrækker købevand. Den ene aften bestilte jeg en sodavand, uden at tænke over, at det er koncentrat opblandet med vand. Så den havde godt nok en lidt for mærkelig bismag og odor. Så fremover bliver det nok i stedet sodavand på flaske.

Det obligatoriske turistbillede, hvor man næsten skulle stå i kø for at komme til: Men altså det sydligste punkt i USA.

Hundehvalpe til salg.. Det er vist ikke lige sådan vi gør i Danmark.

En rigtig ærke Amerikaner i sin flyder og med sit hvide lange hår.

Et af de planlagte formål med denne jordomrejse: Et besøg i SEARS!

Skrevet af Ea i Key West kl. 22:10

Miami og videre til Key West

Så er vi endeligt nået til Key West, det sydligste del af USA og kun 90 miles fra Cuba. Lige nu - 20:00 lokal tid - sidder vi på vores hotelværelse og slapper af efter en længere køretur fra South Beach i Miami.

I Miami fik vi om tirsdagen - efter jeg havde skrevet den forrige blog - gået en lang tur på South Beach. Vi gik straks ud til selve stranden, som vender ud mod Atlanterhavet. Og sikke en strand. Lækkert hvidt sand og azurblåt vand. Ea kunne slet ikke nære sig og skulle straks ned og dyppe tæerne. Bølgerne er dog lidt større end derhjemme, så det resulterede hurtigt i våde bukser til os begge. Det var dog meget rart, for når luften er 28 grader varmt, køler et par våde bukser fortrinligt. Vi gik langs kysten og til min store glæde fandt jeg en forstening i sandet på størrelse med en tennisbold. Jeg var sikker på, at jeg havde fundet årets arkæologiske fund, indtil Ea kiggede ned og straks samlede tre-fire andre forsteninger op... det viste sig at stranden var fuld af dem. Sydligst på South Beach faldt vi over en restaurant der vente ud mod indsejlningen til Miami downtown. Der fik vi indtaget vores første rigtige måltid i USA. Vi bestilte begge et par sandwich med "tender loin" som fyld og pommesfritter. Og det var nok den bedste sandwich man kan forestille sig. Kødet var supermørt og pommesfritterne var lavet af sweet potatoes. Lækkert lækkert. En god start for den amerikanske cuisine. Om aftenen gik vi en tur langs Lincoln Road, som er en slags gågade med masser af butikker og restauranter.

Om onsdagen besluttede vi os for at tage ud på en bådfart, som afgik fra havnen downtown i Miami. Vi besluttede os for at prøve den offentlige transport. Specielt fordi det var billigt - 10 kroner pr. person for en hel linie. Når det så er sagt, forstår man måske godt hvorfor, at amerikanerne foretrækker deres bil. I de offentlige transportmidler, møder man de mere "skæve eksistenser". I vores tilfælde var det en mand, som trods det sindsygt varme vejr sad med en sweater på, som han af uransaglige årsager havde trukket op over hovedet, så han kunne kigge ud af halsåbeningen... vi kom dog godt frem og fik også sejlet en hyggelig tur rundt om alle de rige og kendtes øer. Hvor må det dog være rart, at have betalt 20-30 millioner dollars for et hus med havudsigt, og så hver time blive overbegloet af turister. Senere på dagen tog vi ud og badede. Det var rigtig lækkert, lige indtil "et eller andet" rørte ved Eas ben og vi hurtigt blev enige om at vi skulle op og ligge på stranden.

I dag (torsdag) tjekkede vi ud på hotellet og gik nogle få gadeblokke op til det sted, hvor vores udlejningsbil ville blive udleveret. Hyundai. Og så gider vi ikke snakke mere om det... især fordi ham foran os fik en knaldrød Dodge Charger!

Inden vi kørte fra fastlandet og over de mange broer til Key West, skulle vi shoppe lidt i en Walmart - et kæmpe supermarked, som f.eks. har en hel gang dedikeret til julesokker. Ea var nærmest ved at få tårer i øjnene er ren glæde. Resten af turen over Florida Keys var dejlig afslappende cruising, hvor vi nød den caribiske udsigt og solen der lå lavere og lavere på himlen.

Skrevet af Anders, Key West kl. 20:45

Fra København til Miami

Vi stod op kl. 4:30 og tog en taxi til Københavns lufthavn. Dagene inden havde vi fået ordnet de sidste ting, som at bestille bil til USA og pakket taskerne. Vi ved ikke præcist hvad for en bil vi får, da man kun kan bestille en bestemt klasse. Jeg - Anders -  krydser fingre for en rigtig amerikaner med V8 motor og fire-dobbelt udstødning, mens Ea "helst ikke vil have en der er for stor"...

Vi ankom til lufthavnen kl. 6 og skulle først flyve kl. 9 mod Newark. Ventetiden gik med at drikke kaffe og købe blade og bøger til turen. Flyveturen tog ca. 9 timer og vi landede kl. 18 dansk tid. Da vi landede kunne vi se Manhattens skyline og lige ane frihedsgudinden. Fantastisk syn!

I Newark lufthavn skulle vi gennem paskontrollen. Ea gik først igennem og havde kun problemer med at forstå, at hun skulle skanne fire og ikke tre fingre (tommelfingeren skannes for sig selv). Da det blev min tur i en bås ved siden af Eas, skulle jeg til gengæld gennemgå et mindre krydsforhør. Han troede simpelthen ikke på, at jeg ikke havde kontanter på mig.

Paskontrol: Du har ikke nogen penge på dig?

Mig: Nej.

Paskontrol: Du skal rejse rundt i landet i 6 uger og har slet ikke nogen penge?

Mig: Nej, jeg har kun kreditkort.

Paskontrol: Du har ikke engang en enkelt dollar?

Mig: Nej.

Paskontrol: Ikke én Euro?

Mig: Nej, ikke en "dime".

Paskontrol: Ikke engang "krøvner" (kroner)?

Mig: Nej.

Paskontrol: Jeg tror ikke på dig. Hvad nu hvis de ikke tager kreditkort der hvor du skal hen?

Mig (nervøs for at han snart trækker mig ind i et skummet baglokale): Jeg har flere forskellige kort...

I mellemtiden var en politibetjent kommet hen til Ea og spurgt hvorfor hun stod og ventede, og da hun sagde hun ventede på mig, begyndte han at udspørge hende om mig og hvad jeg arbejdede med osv. Jeg fik dog til sidst overbevist dem om mine fredelige hensigter.

Vi ventede i Newark i 5 timer da vores fly til Miami var mindre forsinket. Her blev vores første måltid på amerikansk jord is fra Ben & Jerry. Kl. 23 dansk tid (17 amerikansk) fløj vi fra Newark. Det var blevet helt mørkt og uden skydække, så vi kunne rigtig se Manhatten lyse op, da vi fløj forbi det. Fantastik flot. Efter 3 timer landede vi i Miami og tog en taxi til vores hotel på South Beach. Det var lidt af en dødsforagtelig tur - chaufføren nåede at dytte tonsvis af gange i arrigskab - men vi var efterhånden for trætte til at være nervøse. Vi havde efterhånden rejst i 22 timer. Kl. 3 dansk tid ankom vi til hotellet og hoppede direkte i seng. Vi sov rigtig rigtig godt.

I dag stod vi op kl 7 lokal tid efter at have sovet i 10 timer. Morgenmaden skulle være traditionel europæisk. Det vil åbenbart sig kaffe, tør croissant og blåbærsmuffins - det hele indpakket i plastic... Nu skal vi ud og kigge på South Beach og for første gang gå tur her i USA. Vi glæder os til at fortælle jer om det.

Skrevet af Anders kl. 10:00 Miami

Så er det snart!

Om under en uge, sidder vi i Miami Beach og nyder varmen, og glæder os over at have undsluppet det kedelige regnvejr i Danmark. Det er jo helt vildt at tænke på.

Vi er igang med de sidste forberedelser lige nu, dvs bestille bil i USA, få vaccinationer til Thailand, finde rejsetasken frem fra aller bagerst i kælderen, og gå på rådhuset for at brevstemme. Så vi bliver jo helt svedt af alle de anstrengelser :-)

Vi har stort set kun planlagt vores flyruter. Alt andet tager vi efterhånden, så vi rigtig kan være impulsive undervejs.

Men i hovedtræk, bliver vores jordomrejse følgende:

------------------------------------------------------------------------------------

• Kbh-Miami: 16. november 2009 ved fly
• Miami-Los Angeles i bil i 6 uger
• Los Angeles-Christchurch: 27. december 2009 ved fly
• Christchurch-Auckland i Spaceship i 3 uger
• Auckland-Bangkok: 22. januar 2010 ved fly
• Syd Thailand i 3 uger
• Bangkok-Kbh: 14. februar 2010 ved fly

------------------------------------------------------------------------------------

Så kære Familie og Venner. Vi håber, at I vil nyde at følge med i vores rejse, og I er mere end velkommne til at skrive tilbage til os, enten her på Bloggen eller på vores mails.

Hilsen Ea og Anders