Key West og Everglades

Så er vi havnet midt i verdens største sump - Everglades nationalpark. Vi sidder på et værelse i Everglades City Motel, som vi igennem barske forhandlinger fik hele 20 dollars ned i pris. Og man kan tydeligt mærke at man er i en sump. Fluer, myg og andet kryb svirrer om hovedet på en - hvilket lige fik Ea til at gå amok med en sammenrullet turistbrochure. Men vi skal i det hele taget være glade for at være kommet så langt, idet vi i Key West var tæt på at blive spist af det lokale dyreliv. Men jeg må hellere starte hvor vi slap i sidste blog. Nemlig med Key West, USA's sydligste by.

Fredag kørte vi fra den nordlige del af Key West hvor vores hotel lå, ned til den sydlige del, som er langt den mest turisttunge del. Vi havde planlagt blot at gå lidt rundt i byen og nyde atmosfæren og så måske komme ud og snorkle næste dag. Vi startede med at gå tur langs havnen, hvor der er placeret masser af butikker, restauranter og barer. Her herskede en meget tilbagelænet atmosfære, der til trods for den tunge turisme ikke var lige så anmassende, som den man oplevede i Miami. Noget af det første vi så var nogle kæmpe fisk - tarpon på cirka 1 meter - der langsomt cirklede rundt inde ved kajen og nappede af stimer med små fisk.

Fra havnen af gik vi lidt rundt på Duval Street, som er den absolut mest populære gade på Key West. Her finder man blandt andet Sloppy Joes Bar, som er berømt pga. Hemingway efter sigende nød sin Whisky her. Da vi syntes af Duval Street var lige lovlig befærdet gik vi ud på nogle af sidegaderne, hvor vi blandt andet støtte på et utroligt flot kvarter, med kridhvide træhuse og balkoner. Utroligt nok havde vi stort set gaderne for os selv, da der ikke er mange af turisterne, som afviger fra de steder der står beskrevet i turistguiderne.

Finere er vi dog ikke, end at vi selv blev fotograferet foran en statue, som markere USA sydligste punkt (hvilket det faktisk ikke er, da dette vistnok befinder sig inde på en militærbase lige ved siden af). I det hele taget er amerikanerne meget betaget af, at et-eller-andet er det mest sydlige et-eller-andet. Blandt andet fandt vi tre forskellige hoteller, som alle påstod de var det sydligste hotel i USA.

Næste morgen fandt vi en båd som kunne tage os med ud at snorkle. Sammen med os var der tre unge amerikanske fyre, som selv samme dag havde kørt fra Orlando - 6 timer! - for at snorkle om dagen og feste om aftenen. Turen ud til koralrevet foregik i høj fart på en katamaran-lignende båd med cool reggaemusik i højtalerne og delfiner springende rundt. Fed oplevelse i sig selv. Ude ved revet fik vi lov at hoppe i vandet. De tre fyre var hurtigt i og svømmede væk fra båden. Derefter hoppede Ea og jeg i og lod os glide med vandet, mens vi holdt hinanden i hånden. Efter cirka 15 min. hvor vi rigtig fik nydt de flotte koraler og fisk, kom de tre amerikanere svømmende imod og forbi os i rask tempo. Jeg blev et kort øjeblik bekymret, men tænkte at de jo nok ville advare os, hvis der var hajer eller anden fare på fære. Da den første var kommet op på båden begyndte han dog at snakke om en haj i den retning de var kommet fra. Tak for advarslen! Ea og jeg svømmede hurtigt over til båden og kom op. Vores instruktører grinte lidt af os og sagde at hajerne var ganske ufarlige. Efter et kvarter besluttede vi alle at hoppe i vandet igen. Der gik dog ikke særligt længe før amerikanerne kom svømmende igen. Jeg kiggede ned i vandet til min venstre side og cirka 15 meter fra mig, så jeg en haj - cirka 2 meter lang - forsvinde ud i horisonten. Ea og jeg blev hurtigt enige om at vi var færdige med at snorkle, men i mellemtiden var der kommet en haj ind mellem os og den trappe, som benyttes til at komme op i båden. En af amerikanerne havde dog formået at klatre op på en rampe, som benyttes til at hoppe ud fra. Han råbte til os han nok skulle hjælpe os op. Så vi svømmede derover og kom op på båden ad denne vej. Sekunder fra at vi var blevet til hajføde. Eller det tror vi i hvert fald. Instruktørerne virkede ikke videre imponeret over nogen af os. Ea og jeg er dog blevet enige om, at der skal gå lidt tid, før vi tager ud og snorkler igen.

Til frokost fejrede vi vores overlevelse med at spise på baren Hogs Breath, som er sådan et sted, hvor man ikke skiller sig ud, hvis man går i ærmeløs trøje, lugter af sved og bøvser højt. Her fik vi en burger med mahi mahi-kød, som er det mere politiske korrekte ord for delfin. Smagte godt.

Om søndagen kørte vi nordpå igen imod Everglades naturpark. Det gik rigtig godt, måske lige pånær da vi skulle ind på en resteplads og Ea ville koble ud og trådte på bremsen i stedet for koblingen (da der jo ikke er kobling på en bil med automatgear)... heldigvis har vores bil sløve bremser, så der skete igenting.

I Everglades kan man køre cirka et halvt hundrede kilometer ind i selve hjertet på naturparken via asfalterede veje og med næsten 100 kilometer i timen - man er vel i verdens førende bilnation. Vi kørte dog ikke så langt ind, da det var ved at være sent. Vi havde dog fået at vide fra en parkbetjent, hvor man helt sikkert kunne se alligatorer. Så vi tog direkte hen til det sted han anbefalede og minsandten om der ikke var rigtig mange alligatorer. Heldigvis har de lavet nogle hævede stier man kan gå på, så man slipper for at gå rundt i den knæhøje sump. Men alligevel er man ikke mere end et par meter fra dem.

Om aftenen overnattede vi på et motel i nærheden og tog næste dag (i dag) tilbage til parken. For at komme ind i nationalparken skal man betale 10 dollars hvis man er i bil, men så gælder billetten til gengæld også for en hel uge. Denne gang kørte vi hele vejen ind i parken og endte ved Flamingo, som udposten hedder. Herfra tog vi med en bådfart (vi var dog kun seks personer) ud i Floridas bugt. Allerede i havnen kunne vi se en søko og en amerikansk krokodille. Turen var rigtig hyggelig med to gode og sjove guider, som lige så meget fortalte røverhistorier, som om naturen vi sejlede igennem.

Herfra kørte vi nordpå rundt om naturparken og er nu endt i Everglades City. I morgen satser vi på at tage ud og sejle med en airboat og måske noget alligator-wrestling - nu har man jo svømmet med hajer. Og så går turen længere nordpå mod Orlando - og Disney World!

Skrevet af Anders, Everglades City, kl. 21:00