Koh Samet

Torsdag d. 28. januar drog vi afsted fra Bangkok til øen Koh Samet i en taxi, da det kun kostede os 400 kr, på trods af en køretur på 3 timer. Vores chauffør kunne kun en lille smule engelsk, hvorfor det var begrænset hvad vi kunne snakke om, men han fik da lært os nogle thailandske sætninger.

Vi ankom til havnen på fastlandet, som er en meget langstrakt havn med flere kajer, hvorfor det ikke er så nemt at finde den rigtige kaj. Da vi var for sen på den til at nå hotellets gratis båd, måtte vi i stedet bide i det sure æble, og betale os for en speedbåd til Koh Samet. Den bragte os heldigvis direkte til hotellet på øen på kun 15 min, men til gengæld kostede den stort set også det samme, som den 3 timer lange taxitur fra Bangkok! Men sikke et lækkert sted vi er havnet! På denne strand (Ao Prao) på Koh Samet, ligger der kun 3 resorter med hver ca. 40 hytter, hvorfor det er et utroligt stille stykke strandområde. Derudover ligger stranden på vestkysten, hvorimod alle de andre strande er på østkysten, så der kommer ikke nogen tilfældigt forbi. Men heldigvis har de 3 resorter 4 restauranter tilsammen, så der er stadig masser af steder at spise ude. Og vores hotel Le Vimarn er lige så luksuøst, som man kan forestille sig. Ens bagage bliver båret op i ens hytte, mens man selv nyder en kold forfriskning i en af loungens sofaer. Loungen består kun af et stråtag som holdes oppe af nogle store træstammer – lyder måske lidt primitivt, men det er meget luksuriøst og lækkert lavet. Vores hytte var dejlig stor og med egen balkon og spa, hvorfra vi havde en fantastisk udsigt ud over havet og stranden. Håndklæderne var foldet som vifter eller dyr (krabber og fugle!) og der var friske blomster over det hele. Da vi var ankommet lidt sent, valgte vi at udskyde stranden til næste dag, og benytte os af spa'en i stedet. Ren afslapning.

Ea sidder og venter på vores speedbåd-taxi.

Arbejde på en båd i havnen ud for Koh Samet.

Vi forlader fastlandet og drøner ud mod øen. En lille tur på 15 min.

Ea nyder udsigten fra vores altan på Le Vimarn.

...hun virker umiddelbart tilfreds.

Anders daser i spa'et efter en strabadserne tur fra Bangkok til Koh Samet.

Man nænner jo næsten ikke at tage håndklædet i brug...

Efter morgenmaden (hvor der stod en kok og tilberedte ens æg, som man ville have dem) lagde vi os ned i et par strandstole på den lille – men meget flotte – private strand, som er tilknyttet resortet. Vandet er nok det varmeste vi har badet i. Selv Ea har ikke nogle problemer med at kaste sig direkte i bølgerne – og det siger ikke så lidt!

Ao Prao strand

Anders i den klassiske posering som bleg dansker i strandstol...

Ude og spise om aftenen...

Lørdag d. 30. havde vi valgt som den dag, hvor vi ville udforske øen lidt, med henblik på at finde et nyt sted at overnatte, når vores fire nætter på Le Vimarn udløb. Koh Samet er cirka 7 km lang og 1,5 km bred på det bredeste sted. Vi havde mulighed for at leje en scooter for under 100 kr for en hel dag, men da vejene på øen er meget dårlige, valgte vi at gå over til østsiden. Vi kunne efterhånden også godt trænge til motionen. Efter at havde gået under en kilometer, gik det dog hurtigt op for os, hvorfor alle de lokale trodser al fornuft og kører på scootere. Det er simpelthen alt for varmt at gå længere ture her på øen! Men vi fik dog slæbt os over på den anden side af øen (godt forpustede og svedige), hvor den største og mest befolkede strand Hat Sai Kaeo findes. Det blev dog hurtigt klart for os, at vi ikke havde tænkt os at flytte herover. Stranden var tætpakket med flere rækker liggestole og derudover flød det med affald på stranden og i vandet. Så det var ikke lige vores smag. Men der var da en 7-eleven, så vi fik hævet nogle kontanter og købt lidt ind. Vi valgte at tage en taxi tilbage til Ao Prao, hvilket her på øen vil sige, at man sætter sig op på ladet af en pick-up truck og holder godt fast! Meget sjovt trods alt. Da vi kom tilbage, besluttede vi, at Ao Prao strand nok alligevel var stedet for os, og bestilte derfor fire overnatninger på det tilstødende resort Lima Coco, som er noget billigere end Le Vimarn, men absolut ikke billigt i forhold til at vi er i Thailand.

Når man ikke er ved vandet, hvor det lufter lidt, er her næsten ulideligt varmt.

Gade-(eller strandkants?)sælger på Hat Sai Kaeo. Nogle af dem bærer også rundt på en grill!

Hat Sai Kaeo var meget tætpakket...

Taxi på Koh Samet.

Ea holder godt fast, mens hun poserer for fotografen.

Resten af dagen blev brugt ved pool'en.

Søndagen blev brugt på mere afslapning i skyggen på stranden. Her fandt vi ud af, at man skal være tidligt oppe, for at få en strandstol. Folk har åbenbart den vane, at man inden morgenmaden udser sig en liggestol, og herpå placerer en avis, solcreme eller andet man kan overleve at få stjålet. Derefter kan man så spise morgenmad, gå op og slappe af i sin hytte og efter et par timer komme tilbage og indtage sin retmæssige strandstol. Vi fik heldigvis en par strandstole ved siden af hinanden, men der var da flere par, som måtte stå og måbe over, at en solcreme havde den bedste udsigt til stranden det meste af dagen. Usselt...

Man skulle ikke tro det, men alle strandstolene er optaget...

Mandagen var store flyttedag fra det ene resort til det andet. Meget anstrengende. Så vi brugte det meste af dagen på at komme os over strabadserne ved at ligge i skyggen på stranden med nogle gode bøger. For det er jo hårdt at fortælle de ansatte, hvor de skal bære ens tasker hen. Tirsdagen gik også med at ligge på stranden...

Lima Coco.

Det vigtigste kontrolleres: Kan man komme på internettet?

Onsdag d. 3. januar valgte vi at udforske øen noget mere. Men denne gang var vi blevet enige om, at det trods alt var for hårdt til fods. Og lidt for farligt på en scooter. Så vi valgte at leje en ATV, som er en slags scooter blot med fire store ballonhjul. Hvis der er noget vi har lært af vores rejse i USA, så er det, at man ikke kan få for mange og for store hjul! Så vi fræsede sydpå helt ned til sydspidsen af Koh Samet. Og vi var meget glade for ATV'en da vejen sydpå om muligt er værre end den til østsiden. Men på ATV'en kunne vi snildt køre op og ned ad de ellers temmelig skræmmende bakker, hvor de andre på scootere ellers var nødt til at trække. Tabere. Mu ha ha ha (man forstår godt amerikanernes forkærlighed til firehjulstrækkere med kæmpe hjul).

Scooterne viger tilbage i ærefrygt...

Afslapning på et tilfældigt resort, som vi kom forbi på vores ATV.

En af de bedre veje på Koh Samet...

Efter at have kørt på den selv, indvilligede Ea i at købe en, når vi kommer hjem...

Det var også denne dag, at vi fik den utrolig dejlige nyhed, at Mette og Thomas er blevet forældre og Selma storesøster til lille dejlige Esther. Vi glæder os super meget til at komme hjem og se hende og resten af familien.

D. 4. januar havde vi bestilt en tur med speedbåd rundt i farevandet omkring Koh Samet. Vi blev sejlet sammen med 8 andre ud til en ”øde” ø som hedder Koh Thalu. Den var dog ikke speciel øde, da det er her, at alle speedbådene sejler hen med turisterne. Så der var allerede omkring 10 speedbåde da vi ankom, og stranden var helt klart mere proppet, end den strand foran vores resort. Men vi fik snorklet i det dejlige vand, og nydt en lækker frokost, som vores 2 guider tilberedte på stranden. En kæmpe attraktion var også de vilde kaniner, som øen vrimlede med.

Ikke meget øde over denne ø...

...men lækker frokost!

Ikke lige det dyr man er vant til at have tiggende under bordet.

Hvis man klemte sig ind mellem bådene, var der gode muligheder for at snorkle.

Herefter fortsatte sejlturen i høj fart (og selvfølgelig uden redningsveste) til flere forskellige steder, hvor vi kunne snorkle, og også til en paradisø, som denne gang var helt øde, men ikke ukendt eftersom der både var vollyball-net og masser af affald. Det er jo ellers forbudt ved lov i Thailand at smide affald, men der er bestemt intet der tyder på, at det bliver overholdt nogen steder. Vi kom også et smut på øen Koh Khudi, hvor vi købte nogen tiltrængte is. Og til sidst på en fiskefarm på Koh Samet. Her balancerede vi rundt på nogle planker ude i vandet, som omkransede de forskellige fiske bassiner, hvori der var masser af fisk, hajer og havskildpadder. Især en af hajerne så noget stor og glubsk ud, så det var med livet som indsats, at vi balancerede rundt på plankerne. Lige indtil en af de ansatte hoppede ned til den, og svømmede efter den for at kæle med den. Så slappede vi lidt mere af... Så en rigtig god dag, og til den uhyrlige sum af 120 kr pr næse.

Der er mange små øer i farvandet om Koh Samet.

Ea balancerer mellem to bassiner på fiskefarmen.

Fredag var det flyttedag igen. Men kun internt her på Lima Coco. Vi har nemlig besluttet at blive her, indtil vi tager tilbage til Bangkok d. 9 januar. Så vi har helt droppet at rejse rundt i Thailand, og nøjes i stedet med vores himmelske Ao Prao strand. For at kunne blive, må vi dog lige skifte værelse et par gange. Men så er det jo godt vi kan slappe af på stranden og vores terrasse efter alle strabadserne. Eller med en massage som koster mellem 50 og 100 kr for en time. Så vi nyder bestemt livet her. Ea benyttede også dagen til en omgang manicure og pedicure, til den rørende pris af 50 kr i alt. Anders lejede derimod noget snorkeludstyr på vores resort, hvortil han skulle sige sit navn. Han sagde Anders, hvorefter de nedskrev Mr. Anus! Så fremover opgiver han nok sit efternavn i stedet.. 

Skrevet af Ea og Anders, d. 5. februar, Koh Samet i Thailand.