Her kommer så dagene fra den 11. januar til i dag

Den 11. januar stod vi tidligt op for at nå færgen til sydøen. Vi havde hørt at trafikken kunne være tung mandag morgen, så vi tog afsted i god tid, hvilket betød at vi endte med at skulle fordrive en time i vores bil ved kajen. Det gik dog, og vi fik nydt færgeturen, især da vi nærmede os Picton på sydøen, hvor indsejlingen simpelthen bare er så smuk.

Indsejling til Picton havn.

Vi kørte derefter af Queen Charlotte drive, som er en vej, der bugter sig langs klippekanten. Så det tog lang tid at køre ikke særlig langt. Vi fandt en Family park, som samtidig var en bondegård med køer, og får, hvor vi slog lejr for natten. Det var her vi fik serveret varme muffins! Det øsregnede det meste af eftermiddagen, men stoppede heldigvis senere på aften, så at vi kunne tage ind i deres private skov for at vandre en times tid på en utrolig flot sti (men meget mudret og ikke så farbar), som udmundede ved et vandfald. Wow, hvorfor har man ikke lige sådan noget i sin baghave!

Bizzaro parkeret på pladsen med udsigt til bjergene. Bemærk disen, som opstod efter regnen stoppede.

Ea kigger fascineret op på det hemmelige vandfald.

Anders beviser endnu engang, at han er naturens hersker.

Vi havde ikke fået planlagt præcist hvor vi ville hen på sydøen, kun at vi gerne ville se alt, da alt bare er smukt hernede. Men på grund af tiden, kan det jo ikke rigtig lade sig gøre. Vi sad så heldigvis hele aftenen sammen med nogle tyskere (som var her for anden gang) og fastboende englændere, som havde masser af ideer til hvad der ville være realistisk at nå på sydøen, og hvad vi burde se. Så det var dejligt at få så mange gode input, og vi har nu fået nogenlunde lagt en plan for vores sidste dage hernede. Men vi oplever ellers, at de fleste bruger over en måned her af gangen, plus flertallet af dem vi møder, er folk der er her for anden og tredje gang. Så New Zealand er helt sikker et land man bliver ved med at vende tilbage til.

Næste dag tog vi afsted for at vandre på den populære Queen Charlotte Track. Den er i alt på 72 km, hvilket tager 3-5 dage at vandre. Vi nøjedes dog med starten, så det blev til halvanden time frem og tilbage. Det var en dejlig tur, men det stykke vi vandrede, havde desværre ikke udsigt ned over bugten. Så den private vandretur vi havde taget aftenen før, var helt klart flottere.

Queen Charlotte Track.

Vi kørte herefter til byen Havelock, som er kendt for sine store Grønskals muslinger. Og her skulle vi selvfølgelig ind på The Mussel Pot (muslingegryden), for at smage deres muslinger. Det var lækkert!

MUMS! En hel grydefuld dampede muslinger til hver.

Vi kørte herefter sydpå af østkysten, hvor vi til vores glæde så en hel sælkoloni, som lå og slappede på alle klitterne. Der var rigtig mange babysæler iblandt, som tumlede omkring, og som bare var så søde.

Landskabet har endnu engang ændret udseende.

Sælkolonien!

Vi ankom til Kaikoura, hvor vi fandt en campingplads for de næste par dage, og tilkøbte os internet til den nette sum af 80kr! Så det er derfor, at vi nu har lagt 3 afsnit op på bloggen, da vi jo skal udnytte, at vi har dette internet.

Om morgenen fik vi gået lidt rundt i Kaikoura, som er en lille bitte fiskerleje by, kendt for sine hvalfangster førhen, og nu sine hvalobservationsture. Vi havde aftenen før bestilt en tur til kl 14. Da vi mødte op på kajen, blev vi dog advaret om at der var meget høje bølger på op til 2 meter, så på grund af dette, kunne vi afmelde turen og få vores penge tilbage. Det var vi dog ikke interesseret i. Så Anders indtog nogle søsygetabletter, og Ea sprang over, da hun holdt fast i, at hun aldrig havde været søsyg. Og så tog vi ellers afsted, hvilket vil sige en halv time i båden, hvor vi alle skulle sidde på vores pladser pga de sindssyg høje bølger. Vi klarede dog turen uden problemer. Da vi nåede frem til hvalernes territorium, fik vi så heldigvis også oplevet hele 4 kaskelothvaler, på omkring  meter! Desværre ser man kun under en tredjedel af dem, da resten er under vand. Men det er noget af en oplevelse, når de dykker, hvor man tydeligt kan se deres halefinne. Lige inden vi skulle sejle tilbage, stødte vi heldigvis på en delfinflok, og det var lige før, at det var mere fascinerende end hvalerne. For der var omkring 200 delfiner, som var så nysgerrige og legesyge, at de blev ved med at svømme rundt om båden, og kaste sig op i vandet på alle mulige måder. Wow.

Ea ved strandkanten i Kaikoura, med de sneklædte bjerge i baggrunden.

En ung kaskelothval dykker efter mad. De kan dykke helt ned til 3 km!

Ea begejstreret.

Legesyge delfiner, som bare sprang og sprang.

...og sprang!

Og nu er det så den 14. januar, og vi er heldigvis vågnet til solskinsvejr i dag! Så nu sidder vi og nyder vejret og avisen, inden vi kører vestpå til Hanmer Springs.

Lagt på nettet af Ea og Anders kl 10:45 den 14. januar, Kaikoura